Forside

Hva så Luther – med rockguitar og kirkeorgel

hva så luther 400Tirsdag 2. maj klokken 19.30 markerer Øls-Hørby-Døstrup Sogne Luther-jubilæet. Det sker med en koncert i Øls Kirke.

HVA SÅ LUTHER er en koncert med absolut fordomsfri omgang med musikken. Omdrejningspunktet er gamle Martin Luther, som skød reformationen i gang for næsten 500 år siden. Sangene stammer fra den tyske lutherske kirkes centrum for gudstjeneste og kirkemusik i Hildesheim

Holger Lissner har oversat de fjorten sange til dansk.

Hva så Luther på din sokkel,
ser du misfornøjet ud?
Kan du ikke klare mere,
vil du atter protestere,
blæse støvet væk fra Gud?

Per Vibskov Nielsen, nu provst på Nørrebro, er både bassist og konferencier på koncerten. Per Vibskov kalder Luther for verdens første store protestsanger! Man kan roligt sige, at denne koncert blæser støvet væk fra den støvede Martin Luther!

Betty Gregers Arendt, korleder og sanger fra Haslev synger for. Med sig har hun ud over Per sin svoger, Christian Arendt, gammelt rockidol fra MALURT, Søren Andresen, jazzpianist på klaver, Anders Pedersen med rod i latinamerikansk musik på slagtøj samt sin mand Peter på orgel. Rockguitar og stort kirkeorgel går rigtigt godt sammen …

I det hele taget spænder “Hva så Luther” meget vidt lige fra skillingsviser og renæssancemusik til rock, country og decideret pop. Koncerten blev spillet første gang i 2010 i Haslev Kirke for et meget begejstret publikum, og sidenhen er musikken blevet spillet i blandt andet DR Kirken og på Tønder Festivalen.

Det er Øls-Hørby-Døstrup Menighedsråd, der står for arrangementet, og der er fri entré.


Se navne og tider for årets konfirmationer

Klar til fotografering.

Klar til fotografering.

Bededag 12. maj og søndag 14. maj er der konfirmation i de tre kirker. Se tider og navne på årets 57 konfirmander her


Rejsegilde for sognehuset

rejsegildeI begyndelsen af december gik byggeriet af det nye sognehus ved præstegården på Løgstørvej i gang. Nu har der været rejsegilde. 

Læs om rejsegildet her. (åbner som pdf)

Vi følger her på hjemmesiden løbende arbejdet.

Læs mere


Bedemanden og døden

bedemand 4Konfirmandundervisningen bringer de unge helt tæt på nogle af livets store emner. Med assistance fra bedemand Annie Skammelsen tog præsten fat i døden. I Hørby Kirke fortalte hun meget konkret, hvad der sker med et menneske, der dør, og om bedemandens praktiske opgaver.

Læs mere og se alle billederne her


Gospel med lyd og krop

8-600”Praise the Lord” og ”Halleluja” blev der sunget med mund og krop, som vi kender det fra den berømte amerikanske gospel-tradition. Scenen var Døstrup Forsamlingshus lørdag 4. februar, og anledningen var gospelworkshop for konfirmanderne.

Læs mere og se alle billederne


Ny sangstemme i kirkerneMette Egedal 200

Øls, Hørby og Døstrup Kirker har fået nye kirkesanger i skikkelse af 46-årige Mette Egedal fra Valsgaard.

Læs mere


Klar til fest for 500-året

Martin Luther for Rigsdagen i Worms, 1521. Maleri af Anton von Werner, 1877.

Martin Luther for Rigsdagen i Worms, 1521. Maleri af Anton von Werner, 1877.

For 500 år siden slog den tyske munk Martin Luther sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, og det blev begyndelsen på  Reformationen.

Over alt i Danmark – og verden – markeres jubilæet. Sognene i Hobro-Mariager Provsti er gået sammen om at udgive en fælles folder om alle jubilæumsarrangementer i provstiet.

Her på hjemmesiden kan du også følge med i kommende arrangementer. Læs mere her – eller kig i listen til højre her på hjemmesidens forside.

Læs også sognepræst Anders Tranholm-Bjergs fortælling om Reformationen og jubilæet, der blev bragt i kirkebladets udgave december 2016.


menighedsraadet-2016Her det nye menighedsråd

Det nye menighedsråd for Øls-Hørby-Døstrup Sogne har holdt sit første møde. Rådet består af følgende:
Forrest fra venstre: Sognepræst Anders Tranholm-Bjerg, graver Tove Møller (medarbejderrepræsentant), Gitte Bruun, Jette Søndergaard, Jette Bjærge og Elin Juul Hedegaard.
Bagerst fra venstre: Rita Hansen, Jenny Lyngaa, Jens Sloth, Henning Naur Pedersen, Lissi Thyrrestrup, Lene Tanghus og Bernt Iversen.

Elin Juul Hedegaard, Jens Sloth Jensen og Lene Tanghus er valgt i Øls Sogn.
Bernt Iversen, Jenny Lyngaa, Jette Søndergaard og Jette Bjærge er valgt i Hørby Sogn.
Rita Hansen, Henning Naur Pedersen, Lissi Thyrrestrup og Gitte Bruun er valgt i Døstrup Sogn.

Menighedsrådet har holdt konstituerende møde: Læs her, hvordan posterne blev fordelt.


Krop på kristendommen

Mange benyttede aftenen til at erhverve sig Charlotte Rørths bog, naturligvis i en signeret udgave.

Mange benyttede aftenen til at erhverve sig Charlotte Rørths bog, naturligvis i en signeret udgave.

Der var krop på kristendommen på en måde, som mange sjældent møder, da journalist og forfatter Charlotte Rørth onsdag aften 23. november holdt foredrag i Døstrup Forsamlingshus.

Rørth har skrevet bogen “Jeg mødte Jesus”, der har været en stor succes og har sendt forfatteren rundt i landet til 130 velbesøgte foredrag. Det samme var tilfældet i Døstrup, hvor omkring 80 mennesker fyldte forsamlingshuset og lyttede til Charlotte Rørths gribende, ærlige fortælling om sit møde med Jesus i en kirke i Spanien.

Læs mere

 


 

Tilbud: Bronzemedlemskab til Guds rige

busk-9Kirkegængere blev mødt med et godt tilbud ved indgangen til Hørby Kirke søndag 30. oktober. Unge delte gavmildt ud af medlemskort til Guds rige. Nogle fik et bronzemedlemskab, de mere heldige blev begavet med sølv- eller guldmedlemskort.

Bronzemedlemskabet var gratis frem til 1. søndag i advent, proklamerede kortet. Hvad det derefter koster, stod ganske uvist.

Provokerende virkemidler blev taget i brug ved ungdomsgudstjenesten.

Læs mere og se billeder fra gudstjenesten


Det er altså uhyggeligt!

halloween-4Tirsdag 1. november var der halloween og børnegudstjeneste i Hørby Kirke.

Se flere billeder her


 

Kirke i høstens farver

host-1Graver og kirketjener Tove Møller gjorde et stort arbejde ud af udsmykningen af Døstrup Kirke før høstgudstjenestens søndag 11. september.

Se billeder af den flotte kirke.


Kunsten at bestige et bjerg

Af sognepræst Anders Tranholm-Bjerg

Denne sommer havde jeg fornøjelsen af at indlede min karriere som bjergbestiger. Med undtagelse af et par besøg på Himmelbjerget havde jeg endnu til gode at tjene mine sporer inden for denne ædle disciplin. Men nu skulle det være! Vi var taget til Wales i sommerferien, og hvad kunne da være mere passende end at bestige Storbritanniens højeste bjerg, Mount Snowdon, som tilfældigvis ligger i Wales. Læs mere


25 år ved kirkeorglet

Jubilaren flankeret af sognepræst Anders Tranholm-Bjerg og menighedsrådsformand Elin Juul hedegaard.

Jubilaren flankeret af sognepræst Anders Tranholm-Bjerg og menighedsrådsformand Elin Juul Hedegaard.

I 25 år har Lene Rolighed Andersen håndteret orglerne i Øls, Hørby og Døstrup Kirker. 1. juli kunne organisten fejre 25 års jubilæum, og den mærkedag markerede menighedsrådet med en reception søndag 14. august i præstegårdens konfirmandstue. Læs mere

 

 


Godt naboskab førte til ny p-plads

p-plads forside 400Torsdag 2. juni blev den nye parkeringsplads ved Vielshøjgård over for Hørby Kirke indviet. Det skete med snoreklip og taler.

 

Læs mere her

 

 

 


Efter festen kommer hverdagen

Af sognepræst Anders Tranholm-Bjerg

I kirken har vi et andet ord for hverdag. Vi kalder den for Trinitatis. Trinitatistiden, det er den tid der går fra pinse til advent. Det er en tid uden kirkelige højtider, så derfor kalder man den for kirkens hverdag. Trinitatis, det er den tid på året, hvor glansen er gået af det fine festbord, gæsterne er gået, dugen er plettet, og tallerknerne beskidte. Læs mere


Kirker til syn

Gennemgang af kirkens indre.Hvert år gennemfører menighedsrådet kirkesyn, hvor kirker, kirkegårde og præstegården får et tjek for fejl, mangler og behov for vedligeholdelse.

Årets eftersyn viste kirker og kirkegårde i fin stand, selv om granitfliserne på Hørby Kirkegård har behov for opretning. Læs mere


 

Vandretur mellem tre kirker

Pinsevandrerne på vej gennem Hørby Plantage.

Pinsevandrerne på vej gennem Hørby Plantage.

Solen skinnede over det vårgrønne landskab, som en lille gruppe vandrere gennemtravede 2. pinsedag, 16. maj. Øls-Hørby-Døstrup Menighedsråd arrangerede traditionen tro pinsevandring, der bød på hyggeligt samvær, tre kirker og en skøn gåtur ud i foråret.

Læs mere og se billeder fra turen


 

Kirkegårdens plejere300 forside IMG_0526

Kirkegårdene ved Øls, Hørby og Døstrup kirker ligge smukke, fredfyldte oaser med velplejede gravsteder, trimmede hække og buske. Det skyldes gravernes daglige arbejde med at holde alt i orden. Mød graver Jens Tinglev Kristensen og gravermedhjælper Anders Dreiø, der har ansvaret for Hørby Kirkegård.

Læs mere


Comments are closed.